Login

Hospicefilosofi

 

De principper og holdninger, der ligger til grund for den lindrende indsats på hospice, er formuleret i hospicefilosofien:
"Uhelbredeligt syge og døende skal have den bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende levetid og en værdig livsafslutning. Plejen skal være helhedspræget, og omfatte de samlede fysiske, psykologiske, sociale og åndelige behov.
Hensigten er hverken at afkorte eller forlænge liv, men at hjælpe patienten og dennes pårørende til at leve så aktivt som muligt med visheden om at døden er nært forestående. Omsorgen omfatter patienten og dennes pårørende og senere efterladte ".


Historie
Udviklingen af hospice tanken begyndte efter anden verdenskrig, da den engelske sygeplejerske og læge Dame Cicely Saunders udviklede den moderne hospice filosofi. I en forstad til London byggede hun St. Christopher Hospice, som åbnede i 1967 . Det har lige siden været et mønster for hospice byggeri i omkring 100 lande verden over.
Sankt Lukas Hospice i Hellerup åbnede som det første i Danmark i 1992, og i dag er der syv hospicer i drift, mens andre otte er under bygning eller i fremskreden planlægning, herunder HospiceLimfjord som åbnes i maj 2007.

 

Dame Cicely Saunders havde, som så mange andre, været vidne til døende patienters svære lidelser, dels fordi deres fysiske smerter ikke blev lindret tilstrækkeligt, og dels fordi de blev efterladt i et åndeligt tomrum med stor psykisk smerte til følge. I sit arbejde blev hun en af grundlæggerne af den såkaldte palliative medicin, hvis formål det er at lindre fysiske smerter, og i sin hospice filosofi inkluderede hun også den psykiske og den åndelige dimension i omsorgen for de døende. Et hospice vil således være et ”hjem” hvor fred, ro og harmoni præger den sidste del af livet for patienten, og hvor de pårørende både før og efter dødsfaldet vil få den støtte og opbakning, de har behov for.




 

 

 

 

Dame Cicely Saunders

 

 

Kontakt os:     HospiceLimfjord Skive     Kompagnigade 11     7800 Skive     Telefon: 96 14 87 00     E-mail: info@hospicelimfjord.dkPrint denne side